Supporter Bag Karen
Film 1 Supporter Karen

supporter

Som i ethvert eventyr har hovedpersonen brug for en helt. Sådan er det også hos Jysk Rejsebureau, hvor helten oftest sidder i vores supportafdeling og hjælper rejsende i hele verden såvel som kollegaerne på kontoret.

Har du evnerne og lysten til at være både hverdagens og drømmerejsens superhelt, så er det dig, vi har brug for i verdens bedste supportteam.

Om stillingen:

Fælles for vores kollegaer i Support er:
- Et godt rejse-CV
- En passion for 360-graders service
- Lyst til masser af kundekontakt
- Servicegen, empati og menneskekundskab

Som supporter i Jysk Rejsebureau skal du servicere både vores kunder og rejsekonsulenter, og din primære opgave er at modtage kundehenvendelser pr. telefon.

Du kommer til at arbejde med indersiden af rejseplanlægningen i de mange forskelligartede administrative opgaver, som er med til at understøtte rejsekonsulenternes arbejde.

Jysk Rejsebureau (65 Of 71)

Kvalifikationer

Som supporter i Jysk Rejsebureau får du en travl hverdag med mange (og ofte afbrudte) arbejdsopgaver, så klichéen, om at du skal kunne have mange bolde i luften, gælder i høj grad her.

Det er desuden vigtigt, at du har flair for eller erfaring med telefonkontakt og service. Vi har rigtig mange opkald hver dag, og du skal kunne yde samme gode service til både den første og den sidste kunde, der ringer.

Oversøisk rejseerfaring vil være et stort plus, da det vil hjælpe dig med at kunne relatere til vores kunder og rejselystne kollegaer.

Jysk Rejsebureau (63 Of 71)

Arbejdsopgaver

Som supporter hos Jysk Rejsebureau er du:
 - Første person til at tage telefonen og hjælpe kunder og kollegaer
 - Fast support for salgsafdelingen med bl.a. booking af flybilletter, udarbejdelse af visum, tidsændringer, refunderinger og kontakt til flyselskaber
 - Fast backup for rejsekonsulenter, der er ude af kontoret
 - Ad hoc rejsespørgsmål fra kunderne om alt fra visumregler og vaccination til pakkelister og bagageregler
 - Diverse administrative opgaver

Har du erfaring med ovenstående opgaver fra en lignende stilling, er det muligt at blive ansat som supporter. Har du kun erfaring med udvalgte opgaver, ansættes du typisk som support-trainee, hvor du vil blive oplært løbende i vores systemer og de forskellige arbejdsopgaver.

Jacob

”Det fedeste ved at være supporter hos Jysk Rejsebureau er den uforudsigelige hverdag. At kunne være med til at løse rejserelaterede problemer og være med til at hjælpe vores kunder godt på vej er fantastisk. Derudover er her rare og dygtige kollegaer, hvor vi sammen i teamet løfter i flok.”

Jacob Mortensen, 22 år
Supporter
Aarhus
Ansat siden
2022
25
besøgte lande
Jysk Rejsebureau (51 Of 71)

Det er de små detaljer, der gør rejsen til noget stort

Der kan ske mange fantastiske ting, når du rejser helt derud, hvor asfalten ender, men... Det kan for mange også være udfordrende at være helt derude, når flyet så bliver aflyst, hotellet ikke kan finde din booking, eller lejebilen punkterer. Med Jysk Rejsebureaus supportteam i ryggen er det en meget mere tryg oplevelse at mærke verden, da der i den anden ende af telefonen sidder en venlig stemme, som er klar til at gøre sit bedste for at løse udfordringerne, give den bedste rådgivning og få rejsen tilbage på rette spor.

Jysk Rejsebureau (67 Of 71)

Om Jysk Rejsebureau

Vores motto er Mærk Verden - og med det mener vi; smag, duft, hør, se og mærk landenes særpræg og kom helt tæt på kulturen og de lokale. Vi stræber efter at sende vores kunder ud på egen hånd. Sådan rejser vi også selv, da det bringer os ud, hvor asfalten ender, og vejene bliver til stier. Det er der, de største oplevelser ligger gemt. Vores speciale er at hjælpe vores kunder med at skræddersy deres drømmerejser - og vise dem vejen til de enorme eventyr, der gemmer sig i de små detaljer undervejs.

Læs mere

Administrationselev

Du kan blive administrationselev hos Jysk Rejsebureau, mens du tager en kontoruddannelse med speciale i administration. Som administrationselev skal du brænde for kundekontakt og service, da en stor del af dit arbejde vil  bestå i at servicere kunder og rejsekonsulenter via telefon og mails sammen med vores kollegaer i supportteamet. Samtidigt vil der være en del administrative opgaver.

Din primære arbejdsopgave som administrationselev vil være at tage telefonen og enten omstille til rette person eller svare på diverse rejserelaterede kundehenvendelser om f.eks. visumregler, vaccinationer, pakkelister, bagageregler mv. Herudover vil arbejdet typisk bestå af at assistere med udarbejdelse af visum, forskellige koordineringsopgaver, indtastning og håndtering af data samt opgaver vedr. kvalitetssikring.

En elevuddannelse hos Jysk Rejsebureau er med henblik på en fastansættelse efter endt uddannelse. På sigt er der mulighed for at få flere ansvarsområder, i takt med at du udvikler dine personlige og faglige kompetencer, ligesom elevuddannelsen på sigt også kan være et springbræt til andre roller i organisationen.

Uddannelse
For at kunne søge en elevplads hos Jysk Rejsebureau skal du have en EUX Business med retningen "kontor" eller en HHX. Det kan også være, at du har en STX, HTX eller HF, der er suppleret med et 5-ugers EUD-s forløb – også med retningen "kontor".

Jysk Rejsebureau (71 Of 71)

Ledige stillinger

Kender du til det at stå i Manila en sen aften uden at kunne finde hotellet, og ved du lige præcis, hvordan du hjælper andre i samme situation? Så hører vi gerne fra dig.

Ledige stillinger